Påskevigilien 2026: prædiken

Père Jeromes prædiken:

Den opstandne Jesus møder kvinderne

Vi fejrer opstandelsen, Jesu store sejr over døden. For længe siden skabte frygten en ærefrygt mellem Gud og hans folk. Bjergene røg, da Moses modtog loven. Fredag revnede tempelforhænget, der markerede denne åbenbaring midt blandt alle, men skjult. Slutningen på adskillelsen. Den nye pagt kommer til udtryk gennem disse kvinders møder: med englene og med Jesus.

At blive mødt: ”Jesus kom dem i møde”

At synge om påskefesten handler altså ikke om at blænde og sammenligne Guds vidundere med andre, mindre eller forbigående vidundere. Den nye pagt er en pagt om mødet og godheden. Jesus møder kvinderne. I dag møder han hver eneste kristen. Døden omvendte hundredføreren. Det nye liv omvender os endnu mere, for Jesus kommer ud af graven og møder os. Han kommer imod alle dem, der i dag har åbnet kirkedøren. Det er den evige Faders vilje at nærme sig os. Han taler til os, fjerner frygten.

Med godhed: »Vær ikke bange«

Han kommer med godhed. Først sender han englene for at forberede budskabet, derefter viser han sig. Han lader sig endda røre ved. I Johannesevangeliet hører Maria Magdalena sit navn blive kaldt. Guds godhed rører os personligt. Han er velvillig og fjerner tvivl og frygt. Senere bliver denne godhed til tryghed og en gave af styrke med Helligåndens kraft, som gør det muligt at videregive denne godhed. Lad os lytte til Madeleine Delbrel, en fransk socialarbejder, der døde i Ivry for 60 år siden:

For et menneske er det at møde Kristi godhed i et andet menneske først og fremmest at blive mødt selv, for det man er. Verden tvinger os til at være os selv plus noget andet: familie, erhverv, nationalitet, race, klasse... Den tvinger os ind i en række... Den dømmer os ud fra det, den anser for kvaliteter eller mangler, men som dog ikke er os selv. I samfundet føler alle sig præget af arvesynder, der varierer alt efter miljøet, og som vi betragter som uhelbredelige. Takket være Jesus Kristus er det den enkelte, der eksisterer, og alt andet bliver pludselig relativt.

Konklusion

Og lad os som menighed i år 2026 lade Kristus møde os. Han kommer. Ikke kun i de hellige steder, men i vores gader, vores kvarter. Hver med en hat, en kasket, håret i vinden, vil vi se ansigt til ansigt den, der har lidt for os, som har frelst os. Og vi, menigheden, modtager denne godhed, denne opmærksomhed. Ingen er sekundær. Jesus henvender sig ikke først til apostlene, heller ikke til Pilatus eller ypperstepræsterne. Men til disse enkle kvinder, derefter til apostlene, og så til os, der har modtaget lyset fra den nye ild, et lille hjerteligt lys.

Et ord om St. Ansgar, der kom for at møde det danske folk for 1200 år siden. Han levede ganske enkelt midt blandt vikingerne. Han bar ikke våben. Han dæmpede krigernes raseri. Han skabte fred og forening. Et vidnesbyrd om godhed, der er endnu vigtigere end at overvinde frygten.

Mødet og godheden.

Fader Jerome