Sakramentskirken på Nørrebro
- En sammensmeltet historie
​Sakramentskirkens historie er tæt forbundet med katolicismens genkomst i Danmark. Efter reformationen i 1536 blev den katolske kirke forbudt, dens ejendomme konfiskeret, og præster og nonner måtte flygte eller leve skjult. Først med Grundloven i 1849 blev religionsfriheden indført, og den katolske kirke kunne vende tilbage til Danmark.
_edited_edited.jpg)
Reformationen og de Katolske Rødder
​I 1536 førte den lutherske reformation til at den katolske kirke blev forbudt i Danmark. At være katolik blev strafbart, kirkens ejendomme blev konfiskeret, og præster og nonner blev enten forfulgt eller tvunget i eksil. Nogle danske katolikker fandt tilflugt i Holland, men heller ikke her var de helt sikre. Under den hollandske opstand mod Spanien blev katolikkerne igen udsat for forfølgelse. Et dramatisk eksempel er de 19 katolikker fra Gorkum, der nægtede at afsværge deres tro på transsubstantiationen – læren om Kristi virkelige nærvær i eukaristien – og pavens primat. De blev hængt af calvinisterne i Brielle den 9. juli 1572. Blandt dem var en dansk franciskaner, Villehad, som senere blev en af skytshelgenerne for den katolske menighed på Nørrebro. De såkaldte Gorkum-martyrer blev saligkåret i 1675 og helgenkåret i 1867.
Katolsk genoplivning i Danmark
Først i 1849, da Danmark fik sin første frie forfatning, blev religionsfrihed indført, og den katolske kirke fik lov til at etablere sig igen. På dette tidspunkt begyndte København også at vokse uden for de gamle volde, og Nørrebro var stadig næsten landligt med småhuse, køkkenhaver og enkelte lystgårde som Blågård og Solitude. Området mellem Assistens Kirkegård, Frederiksborgvej (nu Nørrebrogade), Peblingesøen og Ladegårdsåen var præget af små embedsmænd og middelklassefolk, der dyrkede kål i deres haver. Først i 1861 blev den første lutherske sognekirke i området, Sankt Johannes Kirke, indviet.
Det katolske liv vendte tilbage i det små, først med oprettelsen af institutioner. I 1873 grundlagde Sankt Josef-søstrene deres hospital på Griffenfeldsgade, og allerede året efter, i 1874, flyttede de ind i midterfløjen. Fra juli 1875 blev der afholdt katolske messer i hospitalets lille kapel.
Men Nørrebros katolske befolkning voksede, og i 1883 fik søstrene deres egen kapellan, den hollandske præst Anton Neuvel, (født i 1842 og præsteviet i 1875). Han var stærkt præget af historien om Gorkum-martyrerne og følte et særligt kald til at opbygge en katolsk menighed på Nørrebro.
​
Planen om en kirke
I 1889 var hospitalets kapel blevet for småt, og pastor Neuvel begyndte at planlægge en rigtig sognekirke for Nørrebro. Han samlede midler gennem donationer, blandt andet i Holland, og investerede i ejendomme, hvor lejeindtægterne skulle finansiere byggeriet. I 1890 købte han en grund på Nørrebrogade, lige over for Fælledvej, for 140.000 kroner.
Byggeriet tog dog lang tid at realisere. I 1899 fik den hollandske arkitekt Jan Stuyt til opgave at tegne den nye kirke, men selve opførelsen blev udført af den danske arkitekt Viggo Woldbye med murermester A.V. Günther som entreprenør. I begyndelsen af 1900-tallet gik byggeriet for alvor i gang, samtidig med at søstrene udvidede deres hospital med nye fløje mod Griffenfeldsgade, Korsgade og Kapelvej.
Grundstensnedlæggelse og indvielse
Fredag den 9. juli 1915 – netop på årsdagen for Gorkum-martyrenes død – blev grundstenen til kirken nedlagt af monsignore von Euch. Omkring 200 mennesker deltog, selvom der ikke var sendt officielle invitationer. Et blomstersmykket telt med Dannebrog markerede pladsen over koret, mens tilskuere fyldte vinduer og altaner omkring byggepladsen.
Den nye kirke, der skulle hedde Sakramentskirken, blev indviet til Alterets Allerhelligste Sakramente til minde om Gorkum-martyrene, som hellere ville dø end fornægte Kristi nærvær i nadveren. Sommeren 1917 stod kirken og præsteboligen færdige, og pastor Fr. Ronge, kirkens første sognepræst, kunne flytte ind og afholde det første forstanderskabsmøde.
​
Arkitektur og udsmykning
Sakramentskirken er opført i røde mursten med udsmykninger af sandsten og bornholmsk granit. Facaden mod Nørrebrogade kan i dag virke beskeden mellem de høje bygninger, men kirketårnene på 32 meter rager stadig op over bydelen. Set fra Fælledvej står kirken markant for enden af gaden.
Som aviserne skrev i 1916, da plankeværket faldt: “Kirken bliver en virkelig kunstnerisk pryd for den lange, ensformige forstadsgade.”
Indvendigt er kirkerummet enkelt og hvidt, uden megen udsmykning på vægge og lofter. Sandstenssøjlerne bærer galleriet, og tre store runde ovenlys med glasmosaikker lader lyset falde smukt ind. Alteret er udført af den danske kunstner Just Andersen, mens korsvejsstationerne, krucifikset og påskelysets fod er tegnet af Eigil Vedel.
​
Sakramentskirken i dag
I dag rummer menigheden omkring 1.200 døbte katolikker fra mange nationer. Nogle har boet her i generationer, mens andre er studerende eller udstationerede, der kun opholder sig i København i nogle år. Messesprogene er dansk, engelsk og fransk, og i kirkens gård kan man stadig se busten af pastor Neuvel – manden, der realiserede visionen om en katolsk kirke på Nørrebro.