Husk du har et ansvar. Da vi ikke kan blive ved med at forvente, at de tyske katolikker bliver ved med at hjælpe os financielt, som de har gjort tidligere, på grund af åbningen med øst, bliver vi nødt til at betale en større del af udgifterne til kirken selv.
En forudsætning for at dette kan lade sig gøre, er at de der allerede er medlemmer af den Katolske Kirke i Danmark, betaler deres kirkeskat.
Hvad går pengene til ?
Pengene bliver brugt til vedligeholdelse og drift af kirkebygninger, blomster og lys til gudstjenesterne og andre aktiviteter i sognet.
Derudover går der også nogle penge til driften af bispedømmet. Herunder præstens løn og uddannelse, administration, materialer til religionsundervisning, Katolsk orientering, valfarter, lejr- og kursuscentre etc.
Da vi ikke kan inddrive kirkeskatten over skattebiletten som folkekirken, må vi selv stå for indsamlingen af medlemmernes bidrag. Dette sker ved at du tilslutter dig en kirkeskatordning, der anbefaler at du betaler 2% af den skattepligtige indkomst til Den Katolske Kirke.
Procenten er større end i folkekirken, men hele beløbet kan trækkes fra på selvangivelsen efter de gældende regler - og dermed får man en skattefordel.
Skattefradragsregler.
Reglen er, at bidrag indtil 5.500 kr. (dog minus de første 500 kr.) kan trækkes fra på selvangivelsen. Dette gælder for hver ægtefælle.
Ved en 10-års kontrakt kan et større beløb fratrækkes på selvangivelsen - og derudover kan man stadig udnytte 5.500 kr.-reglen.
Så husk, at hvis du ikke bare vil nyde, men også yde til driften af vores sognekirke, så se at få tilmeldt dig kirkebidragsordningen på kirkekontor, eller ved henvendelse til Bispekontoret.
Online tilmelding kan ske her |